Lidt om gearing

14/02/09

Startside
Op

 

Cyklens gearing udtrykkes ved det såkaldte geartal. Geartallet stammer oprindeligt fra de gamle væltepetere, hvor transmissionen gik direkte fra pedalerne til det trækkende forhjul. Forhjulets størrelse var af stor betydning for gearingen, hvorfor dets diameter blev inddraget i geartallet.
Geartallet udtrykkes i engelske tommer, der er 2,54 cm.

Geartal = diameter * klinge / bagkrans
Geartallet for et 27" hjul med kæden på en klinge med 42 tænder og bageste tandhjul på 15 tænder er således 75,6 (tommemål)

Udveksling = klinge / bagkrans
Forholdet mellem klinge og bagkrans beskriver udvekslingen.

Meter pr. pedalomdrejning = PI * 2,54 * geartal /100
PI er 3,1416 og konstanten 2,54 er omregning fra engelsk tomme til centimeter.

Hastighed = meter pr. pedalomdr. * 60 * kadence / 1000
Hastigheden er beregnet som kilometer (1000) i timen (60).

 

 

Startside | Foretrukne | Formel 1 | Cykling | Cocktail | IHC | Sjove billeder | VAG

Dette sted blev sidst opdateret 14. februar 2009