Lidt om alkohol

05/01/09

Startside
Op

 

Her følger en lille beskrivelse af forskellige alkoholiske drikke.

-Brandy, cognac og weinbrand:
Tre ord, et begreb.
Brandy er den engelske betegnelse for brændevin, hvorimod cognac kun må benyttes af brændevin, der er fremstillet af destilleret vin fra vindistriktet Cognac i det sydfranske Depártement Charente. Denne bestemmelse stammer fra Versaillestraktaten fra 1919.
Weinbrand er den beskyttede betegnelse for kvalitetsbrændevin, fremstillet af vin der er produceret i Tyskland.
Weinbrand skal modne mindst 6 mdr. og cognac mindst 2 år på små egetræsfade. Træet afgiver sine indholdsstoffer til destillatet, der oprindeligt er farveløst. Destillatet bliver med tiden gylden til guldbrun farve.

-Gin:
Gin er obligatorisk i hjemmebaren, da den matcher exceptionelt med mange andre ingredienser. Derfor er den basis for utallige cocktails og longdrinks.
Navnet Gin er afledt af det franske ord for enebær, Genièvre.
Udover enebær, er der bl.a. også koriander, kardemomme, appelsin og engelrod i.

-Rom:
Rom har sin oprindelse i Caribien. På bl.a. Cuba, Jamaica, Haiti, Puerto Rico, Martinique, Barbados og Trinidad, hvor der er tropisk klima, vokser sukkerrøret der bliver brugt til rom.
Ved bearbejdelse af sukkerrøret bliver der bl.a. melasse tilovers, hvilket er grundstoffet i al slags rom. Smagen varierer meget, alt efter romtype. Denne variation skyldes f.eks. forskellige typer gær, destillation og lagringsperiode, der spænder fra 6 mdr. og op til flere år.
Rommens farve spænder fra farveløs til dyb mørkebrun. Jo mørkere rom er, jo mere aromaintensitet er der. Den mørke rom går helt op til 80 % vol.

-Whisky og whiskey:
Grunden til forskellen i stavemåden er, at i USA vil de have "e" i navnet og i Storbritannien behøver de ikke "e" i navnet.
Udover ovennævnte forskel, er der selvfølgelig forskel i smagen af whisk(e)y'er, selvom grundlaget altid er en brændevin fremstillet af korn.
Grain (korn)-whisky er mildere end malt-whisky.
Den røgede smag opstår ved at malten tørres over ulmende tørv.
I Canada produceres Rye-whiskey, der hovedsageligt destilleres på op til 51 % rug.
Whisky og whiskey har en alkoholstyrke på omkring 40 % vol.

-Vodka:
Der er ingen tvivl om, at denne drik tilhører russerne - i en sådan grad, at det er deres nationaldrik, der bliver drukket som vores snaps.
I Vesten er vodka - på grund af sin neutrale farve og smag - meget populær som basis i cocktails og longdrinks. Mixed drinks med vodka, som Bloody Mary og Screwdriver drikkes i dag på hele kloden.
Vodka har en alkoholstyrke på omkring 45 % vol.

-Likør:
Likør fremstilles af brændevin, sukkeropløsninger, frugtsaft og aromastoffer, der fortrinsvis udvindes af urter, krydderier og frugter.
Man skelner mellem citruslikør, frugtsaftlikør, frugtaromalikør, kakao/kaffe/the-likør, emulsionslikør, urtelikør og honninglikør. Dertil kommer individualisterne blandt likørerne f.eks. Drambuie og Grand Marnier.
Likør har en alkoholstyrke på mellem 15 og 30 % vol.

 

 

Startside | Foretrukne | Formel 1 | Cykling | Cocktail | IHC | Sjove billeder | VAG

Dette sted blev sidst opdateret 05. januar 2009